Massage pistol Test – her er den bedste massagepistol

Med en massagepistol kan du løse op i spændte og ømme muskler og komme tilbage til din træning hurtigere end du ellers ville.

Massagepistoler er blevet et hit i Danmark i løbet af de sidste par år, med mange brands der melder sig i kampen om danskernes restitution.

Der er også kommet flere danske brands til, der slår sig op som billigere alternativer til de mest kendte udenlandske modeller.

I denne guide ser vi på nogle af de mest populære massagepistoler og finder gode tilbud fra danske forhandlere.

Indholdsfortegnelse

Bedste massagepistoler

Muscle Pain massagepistol

Muscle Pain er et dansk firma, der producerer massageprodukter, blandt andet en massagepude, som vi også anbefaler et andet sted på siden.

Her har vi fundet deres massagepistol, som er rigtig populær hos danskerne.

Massagepistolen er udviklet af en tidligere dansk fodboldspiller, der efter en skade opdagede vigtigheden af restitution og fik udviklet massagepistolen i samarbejde med fysioterapeuter.

Massage pistolen har 10 hastighedsindstillinger fra 1400 til 3200 slag i minuttet med et batteri der holder 3-4 timer.

Der medfølger 6 massagehoveder i forskellige udformninger, herunder 2 særligt udviklede massagehoveder i metal.

Flowlife massagepistol

Det svenske firma Flowlife fik et kæmpe hit med deres massagepistol, der tog Sverige med storm for et par år siden.

Massage pistolen fra Flowlife fik nemlig en række kendte influencere og fitnessfolk med på vognen og det skabte røre.

Flowlife’s massagepistol er flot udført og fås i to versioner, en Pro version, til omkring 2000kr og en Go! version til ca. 1500kr.

Begge massagepistoler er udført i lækre materialer og har et klart kvalitets-feel.

Flowgun Go! kommer med 6 massagehoveder der kan vibrere med op til 2800 slag i minuttet.

Flowgun Pro kommer med 6 massagehoveder og kan vibrere op til 3200 slag i minuttet.

Hyperice Hypervolt

En af de massage pistoler der startede det hele, Hyperice Hypervolt, er en af verdens mest sælgende massagepistoler, måske kun overgået af Theragun.

Hyperice var blandt de allerførste massagepistoler, dengang de mest blev brugt af fysioterapeuter og elite atleter.

Siden kom der mange andre massagepistoler til, men Hyperice er stadig et stor navn i USA, hvis ikke så stort i Danmark, hvor vi har andre, billigere alternativer.

Der er dog ikke nogen tvivl om at Hyperice stadig er en glimrende massagepistol, hvis du vil betale de 2000+ kroner som den koster.

Theragun Elite

En anden af de oprindelige massagepistoler, hvis ikke den første, der blev kommercielt tilgængelig.

Theragun kickstartede hele branchen indenfor massagepistoler i USA, med deres massagepistol til privat brug.

Denne massagepistol anbefales ofte til fysioterapeuten der skal bruge den dagligt, som en del af behandlingen.

Prisen er også derefter, med måske testens dyreste massagepistol.

Hvordan virker en massage pistol?

En massagepistol virker ved at trykke på dine muskler flere tusinde gange i minuttet.

Det skaber vibrationer i dine muskler, der i hvert fald i teorien, løsner op i ømme muskler og dæmper smerter og ubehag.

Teorien bag massagepistoler er “percussion massage”, som du måske har set, når en idrætsmassør slår på musklerne med håndkanten.

Denne type massage har været brugt i mange år og der er også videnskabelige studier der viser en effekt.

Massagepistoler forsøger at efterligne denne type massage, men tager det lige skridtet videre, ved at vibrere, trykke, mange flere gange i sekundet end en massør kan.

Virker en massagepistol overhovedet?

Det er et godt spørgsmål, som er godt at stille sig. Der er helt klart meget hype i massagepistoler, men også mange tilfredse brugere. Når der er røg er der ild, eller hvordan det nu er.

Vi har selv testet flere massagepistoler i regi af at samarbejde med fitnesssitet Fitfact.dk og her må vi sige at.. ja, de virker.

Hvis du tager massage pistolen og holder på et sted hvor du er øm eller stiv, så føler du dig mindre øm og stiv bagefter.

Hvordan det fungerer og hvor længe det holder er en anden sag. Men hvis du gerne vil kunne træne med småskavanker, så er det vores mening at en massagepistol er god.